Forbedringer til Moltrup landevej

Forbedringer til Moltrup landevej

Prioitet 1:


 Ved Moltrup bygade/Rovstrypvej:

-Cykel- og gangtunnel under landevejen (bilag 1)

-Inden krydset ønskes der opsat intelligent-vejskilte i begge retninger,

 a'la Sommersted-modellen som lyser ved krydsende trafik.

-Rovstrupvej ønskes forhøjet ved krydset,op i niveau med landevejen,så bilister fra Rovstrup-siden får bedre udsyn over landevejen.

 

 Ved Møllesvinget:

-Venstresvingsbane for trafik kommende fra Haderslev.

-Fede rumlestriber langs cykelstriberne i begge sider af landevejen fra Nyhavevej

til Steppingvej.

 Ved Errestedvej:

-Venstresvingsbane for trafikanter kommende fra vest.

 

 Ved Bramdrup bygade:

-Venstresvingsbane indtil Bramdrup by for trafik fra øst.

-Bramdrup bygade ”rettes ud” før krydset for at give bedre udsyn indad vejen.

-Højresvingsbane for trafik fra vest.

 Ved Steppingvej:

-Højre-og venstresvingsbane til trafik mod Stepping

 

Argumentation:

Da det i øjeblikket er forbundet med stor risiko for påkørsel bagfra at dreje af landevejen i Moltrup sogn er det meget påkrævet med forbedring her.

 

Vores højeste ønske er en cykel/gangtunel som også vil være skolevej for cyklende børn fra Rovstrup- og Krejselsiden.(bilag 1)

 

Rumlestriberne er nødvendige,da der kun er cykelstriber fra cykelstien og hen til den ønskede tunnel.

På længere sigt bør der arbejdes for en forlængelse af cykelstien hen til tunnelen,

og ligeledes fra denne og hen til Povlsgårdsvej på nordsiden af landevejen

så også børn herfra får gavn af tunnelen.

 

Vi mener i trafik-gruppen at disse tiltag er rimelige krav,da der ifølge Haderslev kommune pt. er følgende trafik-belastning på vores landevej:

-Årsdøgns-trafikken er 6.900 køretøjer forbi Moltrup

-På den pågældende strækning er der i perioden 2004-okt.2009 sket 13 uheld;

 6 personskade-uheld med 5 alv. tilskadekomne og 6 lettere tilskadekomne,

 2 matrielskade-uheld og 5 påkørsels-uheld.

 Da dette er 2009-tal må det forventes at tallene vil stige,hvis intet gøres.

I januar 2010 har vores brandværn f.eks. allerede været kaldt ud med frigørelses-værktøj til 3 ulykker på Moltrup landevej.

 

 

 

Prioitet 2: Rundkørsel-modellen:

 

Ved Moltrup bygade/Rovstrupvej etableres rundkørsel kombineret med cykel/gangtunnel som beskrevet i bilag 1.

 

Ved Møllesvinget lukkes for indkørsel fra landevejen og der må ved udkørsel kun kunne svinges til højre, mod Haderslev.

 

 

Argumentation:

Med en rundkørsel i midten af sognet vil der kunne spares venstre/højresvingsbaner

 i begge ender af sognet, da trafikanter til alle byer vil foretrække rundkørslen som hoved-indkørselsvej.

 

Møllesvinget kan ved denne model lukkes for indkørsel således at trafikanter hertil skal hen til rundkørslen for at komme ind.

 

Det vil dog give en del ekstra trafik på Moltrup bygade,hvilket gør denne løsning til 2.prioritet.

Trafik-dæmpende foranstaltninger her vil være til ulempe bla. for brandværnet og skolebussen.

 

  Med venlig hilsen

 

  Trafik-udvalget i Moltrup Sogn.