Vedtægter 2010

Vedtægter vedtaget 2010:

§ 1.      Foreningens formål er at virke til fremme af sammenhold og trivsel inden for sognets rammer samt at tegne foreningen udadtil, foreningen er neutral ved politiske valg.

 

§ 2.      Enhver borger i Moltrup Sogn eller medlem af en af de i Moltrup funderede foreninger er automatisk medlem.

 

§ 3.      Der opkræves ingen kontingent. Udgifter i forbindelse med udgivelsen af sognebladet    Fællesnyt og Sognets hjemmeside dækkes af annonceindtægter samt tilskud fra foreningerne. Tilskuddets størrelse fastsættes på generalforsamlingen.

 

§ 4.      Bestyrelsen sammensættes således.

  1. General forsamlingen vælger en formand for 2 år af gangen, denne tegner foreningen.
  2. De tilsluttede foreninger udpeger hver især 1 medlem.
  3. Bestyrelsen konstituerer sig derefter med næstformand, revisor og sekretær
  4. Der kan nedsættes udvalg efter behov.
  5. Et medlem kan ikke vælges på generalforsamlingen uden, at være tilstede, medmindre der forligger et skriftlig tilsagn.
  6. Stemmeberettigede er alle bestyrelses/ udvalgs medlemmer af de tilsluttede foreninger.
  7. Der kan kun stemmes personligt.
  8. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, dog mindst 2 gange årligt.
  9. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
  10. Bestyrelsen varetager 2 pladser i repræsentantskabet for Haderslev Landdistrikts bestyrelse, formanden har automatisk den ene plads, den anden varetages af et bestyrelses-/udvalgsmedlem.    

 

§ 5.      Bestyrelsens opgave er:

  1. At fungere som talerør overfor myndigheder og lignende, i sager som har almen interesse.
  2. At administrerer forsamlingshuset.
  3. At udgive sognebladet Fælles-Nyt.
  4. At drive sognets hjemmeside.
  5. At medvirke til, at lave fælles arrangementer for alle medlemmer i de tilsluttede foreninger.

F)  At varetage og ajourføre handleplanen.

 

§ 6.      Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april.

  1. Dagsorden skal udgøre mindst følgende punkter.
    1. Valg af dirigent.
    2. Formandens beretning.
    3. Foreninger og udvalgsberetninger.
    4. Fastsættelse af tilskud til Fællesnyt og hjemmeside.
    5. Behandling af evt. forslag.
    6. Valg af formand i lige år
    7. Evt.
  2. Der kan indkaldes til ordinær og ekstra ordinær generalforsamling med 14 dages varsel.
  3. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde  senest 8 dage før.
  4. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, såfremt et flertal i bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne ønsker det.
  5. Til vedtægtsændringer kræves ¾ af de afgivne stemmer uanset de fremmødtes antal. Såfremt ændringsforslaget ikke får det fornødne antal stemmer, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær inden for en måned og her kan vedtagelsen ske med almindelige stemmeflertal, uanset de fremmødtes antal.
  6. Alle andre forslag kan vedtages med almindelige stemmeflertal.

 

§ 7.      En repræsentationskonto oprettes i Fællesnyts regnskab til afholdelse af generalforsamling og bestyrelsesmøder.

 

§ 8.      Ophævelse af foreningen kan kun ske ved en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af bestyrers/udvalgs medlemmerne er mødt og ¾ af stemmerne er for en ophævelse af foreningen. Skulle generalforsamlingen være for fåtallig, indvarsles der til en ny generalforsamling inden for en måned, hvor ophævelse kan ske ved almindeligt stemmeflertal uanset fremmødets antal.

 

§ 9.      Ved en evt. ophævelse af foreningen, tilfalder foreningens midler medlemsforeningerne.